Madmissionen

Nikolaj Kirk afholder hvert år sammen med P3 Madmission i København. Danmarks Fiskehandlere har tidligere deltaget i festlighederne med stor opbakning fra forskellige fiskehandlere.

Madmissionen er en hyldest til madens mangfoldighed, og en fantastisk mulighed for at møde et bredt udsnit af befolkningen.

Ud over at uddele smagsprøver, vise fisk frem og snakke med nysgerrige, søsatte vi i 2007 en fiskeskole, hvor alle interesserede fik mulighed for at udskære en fisk, de efterfølgende får med hjem. 

Fiskeskolen fortsatte i 2008, hvor vi desuden tog hul på DM i Rejepilning ´08 - Gourmetklassen. DM i Rejepilning var årets store tilløbsstykke på Madmissionen, og i alt 60 danskere fik mulighed for at prøve at pille Danske GourmetRejer på tid.