Ål
Fangstområde: Ferskvand, Nord-østlige Atlanterhav, Opdræt,
Østersøen
Anguilla anguilla
E: Eel
T: Aal
F: Anguille
Kendetegn
Ålelarver er båndformede og glasklare. Før ankomsten til Europa
forvandles larverne til 65 mm lange glasål. Hen på sommeren bliver
glasålen mørkfarvet og får efterhån-den en gylden bug, og bliver
derefter kaldt gulål. Dette stadium beholder den under hele
opvækstperioden.
Gulålen er spidssnudet til bredsnudet, øjnene er små, oversiden er
gråbrun, siderne lys citrongule og kroppen er blød at føle på. Ålen
er kendt for sin sejlivethed, den tåler bl.a. lang tid ude af
vandet. Ålen er et natdyr.
Mange gulål forvandler sig til blankål: Øjnene bliver store,
hovedet spidst, og skindet får en mørk ryg og en kontrastfuld
sølvskinnende bug. Blankålens tarmkanal svinder ind, mens kroppen
bliver fast og muskuløs. Kødet er hvidt, fedt, fast og meget
smagfuldt.
Størrelse
Mindstemålet i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat er 35,5
cm.
I Østersøen, Bælterne og Øresund er der dog områder, hvor
mindstemålet er 35 cm.
Mindstemålet i ferskvand er 38,0 cm.
Mindstemålet for gulål er 45,0 cm.
Den første vinter efter ankomsten måler gulålen ca. 8 cm, efter
anden vinter 17-19 cm. Blankålhanner er 29-51 cm og hunnerne 42-100
cm (max. 3,5 kg).
Levested
Den europæiske åls historie starter i Sargassohavet, hvor åleæggene
klækkes. Ålelarverne findes i 100-300 meters dybde over 6.000 meter
vand. De små ålelarver driver med havstrømmen mod Europas kyster. I
marts-april måned begynder man i Atlanterhavet at finde de mindste
kendte ålelarver (5 mm). De lever i de øverste vandlag og føres i
løbet af næsten 3 år med Golfstrømmen tværs over Atlanterhavet.
Glasålen søger ind i brak-vand, op i vandløb og floder. Dette sker
i marts-april.
Når store mængder af små glasål kommer til Europa, kaldes det
ålefaring. Om vinteren opsøger gulålen frostfrie steder for at
overvintre i en passiv dvale på blød bund. Blankålen trækker i
september-oktober ud mod Atlanterhavet, hvor dens store
fedtreserver forsyner den med energi til rejsen mod Sargassohavet
og til udvikling af sæd og rogn. Der, hvor ålen forhindres i at
vandre ud i havet, kan den blive 25-50 år gammel.
Føde
Ålen søger føde om natten. Føden består af alle slags orme,
muslinger, tanglopper, insektlarver, rejer, krabber, krebs,
hundestejle og kutlinger. Blankål holder efterhånden op med at tage
føde til sig.
Kønsmodning
I en alder af 6-10 år forvandles gulålen til blankål, den
bliver først kønsmoden, når den kommer ud i saltvand. Indvoldene
bliver mindre, til fordel for kønsorganerne. Brakvandsål udvikler
sig til hanner og ferskvandsål til hunner. Hunnerne udvikles dog
først efter 8-10 år. Blankålen formerer sig kun i
Sargassohavet.
Sæson
Gulål fanges fra forår til efterår og blankål om
efteråret, hvor de trækker ud i havet.
Fangstmetoder
Gulål fanges med vod, ruser, krog, ålejern og glib.
Blankål fanges i ruser og ålebundgarn om efteråret. Ål opbevares
let i hyttefade.
Udnyttelse
Hel, udskåret.
Tilberedning
Stegt, kogt, braiseret, røget, friturestegt, tørret.
Næringsværdier pr. 100 g
Ål
Energi 1377 kJ
Protein 19,1 g
Kulhydrat 0,0 g
Fedt 27,7 g
Røget ål
Energi 1386 kJ
Protein 19,4 g
Kulhydrat 0,0 g
Fedt 27,8 g
Interessante vinkler
Mystikken om ålens tilblivelse har medført underlige teorier. For
2000 år siden påstod den store græske naturforsker Aristoteles, at
ålen opstod af dyndet i såvel fersk- vand som i saltvand. Andre
påstod, at dens oprindelse var små orme eller hestehår, der tabtes
i vandet. Den ydre forskel på gulål og blankål er så iøjnefaldende,
at man tidligere troede, det var to ålearter.