Blåmusling
Fangstområde: Nord-østlige Atlanterhav, Opdræt, Østersøen
Mytilus edulis
E : Blue mussel
T : Miesmuschel
F : Moule
Kendetegn
Blåmuslingens skaller er trekantede, meget spidse i den ene ende.
Farven er blåsort; unge blåmuslinger er hyppigt brunlige. Bedste
kvalitet fås fra opdræt af blåmuslinger på liner, da de ikke
indeholder så meget sand som normalt fangede muslinger. Desværre
har lineopdrættede mulinger en tendens til at blive
tyndskallede.
Størrelse
Blåmuslingen bliver sjældent over 80 mm lang. Når muslingen er
60-70 mm lang, er den optimal til konsumbrug.
Levested
Blåmuslingen lever på 0-10 meters dybde, hvor der er
kraftig strøm. Den fæstner sig til sten, pæle, plantevækst osv. Den
er i stand til at løsne fæstningstrådene og krybe til et andet
sted, hvor den kan fæstne sig på ny. Opdræt foregår ved, at yngel
udlægges på særligt velegnede banker eller dyrkes på pæle, tovværk
og lign., til den opnår markedsstørrelse, 1-4 år gammel.
Føde
Mikroskopisk plankton.
Kønsmodning
Blåmuslingen vil ofte være kønsmoden kun 1 år gammel. Den er
særkønnet og gyder æg og sæd frit i vandet. Den gyder 5-12
millioner æg, hovedsageligt om foråret og forsommeren.
Sygdomme og forgiftninger
Skaldyrsforgiftning (PSP & DSP).
Sæson
Fiskes hele året.
Fangstmetoder
Muslingeskraber, liner og dyrket på velegnede
banker.
Udnyttelse
Levende, hermetik (konserves).
Tilberedning
Dampet, marineret, stegt, grillet, paneret, friturestegt,
røget, som konserves.
Næringsværdier pr. 100 g
Energi 384 kJ
Protein 14,4 g
Kulhydrat 3,3 g
Fedt 2,2 g
Interessante vinkler
Udgravninger af forhistoriske bopladser i Danmark viser, at
muslinger har været på danskernes menu-kort i ca. 6000 år.
Blåmuslingen afgiver et sekret fra en muskel ved fodens basis.
Dette sekret, "byssus", består af tynde tråde, som størkner til et
hornagtigt produkt i vandet og fæstner muslingen til underlaget.
Blåmuslingen kaldes også pælemusling.
Blåmuslingen blev valgt til Årets Pinsefisk i 2010. Læs mere her.