Hajer: Pighaj og Sildehaj

Fangstområde: Nord-østlige Atlanterhav

Sildehaj  Lamna nasus
E : Porbeagle Shark / Mackerel Shark
T : Heringshaj
F : Requin-taupe

Pighaj Squalus acanthias
E : Spurdog
T : Gemeiner Dornhai
F : Aiguillat

Kendetegn
Pighajens krop er langstrakt, snuden rager langt frem, og munden er placeret på undersiden. Bag munden sidder 5 gællespalter. Lige bag hvert øje sidder et sprøjtehul. Halefinnens øverste del er veludviklet. Foran hver rygfinne findes en kraftig pig. Munden er besat med flere rækker små spidse tænder, af hvilke kun de inderste er skærende. Ryggens farve er grå, undertiden med en brunlig tone; ned mod bugen bliver siderne lysere, bugen er rent hvid. På yngre individer findes en del iøjnefaldende hvide pletter på ryg og sider. Huden er besat med ganske små tænder og føles meget ru. Kødet er hvidt, sødligt og velsmagende. Sildehajen virker mere kompakt end de fleste hajer. Tænderne står i tre rækker. Ryggens farve svinger mellem mørk skifergrå og blåsort, der går over i stadig lysere sider, som igen går over i den cremefarvede bug. Bagkanten af rygfinnerne og halefinnen har hvide sømme. Hannerne kendes let fra hunnerne på deres griffelformede parringsorganer ved bugfinnerne. Det svagt rødlige kød afgiver i frisk tilstand en ammoniakagtig lugt, der imidlertid forsvinder ved tilberedning. Kødet minder i smagen om kalvekød.

Størrelse
Der findes ingen mindstemål. Pighajen bliver 1 meter lang (3-4 kg), sjældent 1,2 meter (max. 10 kg). Sildehajens gennemsnitslængde er 2 meter og bliver maximalt 3,5 meter med en vægt på 200 kg.

Størrelsesklasser (kg pr. fisk)
størrelse 1: 2 og derover
størrelse 2: fra 1 til under 2
størrelse 3: fra 0.5 til under 1

Levested
Pighajen findes nær bunden fra få meters dybde til ca. 400 meters dybde. Den færdes i store, sommetider tusindtallige, flokke i områder, hvor bunden er blød, og temperaturen er 5-15°C. Pighajen er en udpræget vandrer. Om sommeren særlig talrig ved Shetlandsøerne. Om vinteren ved Norge. Sildehajen foretrækker at have dybt vand under sig og trækker kun for kortere tid ind i lavvandede kystfarvande. Det er hovedsageligt de mindre, yngre sildehajer, der om sommeren og efteråret trækker ind mod kysterne. De store hajer finder man først mindst 15 kilometer fra kysten. De træffes oftest nær overfladen i åben sø. Sildehajen vandrer vidt omkring.

Føde
Pighajen jager torskefisk, sildefisk, ål og krebsdyr. Sildehajen æder alt, hvad den møder, især makrel og sild, men også pighaj og blæksprutter.

Kønsmodning
Pighajshanner er kønsmodne ved 60-80 cm's længde, hunnerne ved 75-90 cm. Pighajerne foretager egentlig parring og indre befrugtning af æggene. Pighajen er drægtig i 18-22 måneder. Æggene klækkes inde i hunnen og udvikler sig til 4-8 fostre, der fødes som 20-30 cm veludviklede unge hajer. Sildehajens hunner bliver først kønsmodne ved en længde på 1,5 meter. Efter parring udvikles æggene til 1-4 fostre i livmoderen, ved fødslen er ungerne ca. 60 cm. Drægtige hunner fanges på alle årstider.

Sæson
Pighajerne må fanges hele året. Sildehajen er fredet og fanges kun som bifangster i Danmark.

Fangstmetoder
Fanges med langliner specielt udviklet til hajfiskeri og tages som bifangst i trawl og net.

Udnyttelse
Hel, flået, udskåret, finner, buglapper.

Tilberedning
Stegt, grillet, friturestegt, røget, ovnstegt, saltet og tørret.

Næringsværdier pr. 100 g, rå
Pighaj
Energi 644 kJ
Protein 16,6 g
Kulhydrat 0,0 g
Fedt 9,7 g

Sildehaj
Energi 420 kJ
Protein 23,0 g
Kulhydrat 0,0 g
Fedt 1,1 g

Interessante vinkler
På bagsiden af pighajens 2 pigge, der sidder umiddelbart før rygfinnerne, findes giftkirtelen. Giftstik gør ondt og kan give ildebefindende. Men det er de stive torne i sig selv, som ved håndtering af fisken har forårsaget de alvorligste beskadigelser. Sælges ofte som "Kongeål".
Sildehajen er den største haj i de danske farvande, den er ufarlig for mennesker. At sildehajen æder alt, hvad den møder på sin vej, kan illustreres med, at fiskere mere end én gang har oplevet, at hajerne har kastet sig over deres balloner og flåd på hajlinerne.