Hornfisk
Fangstområde: Nord-østlige Atlanterhav, Østersøen
Belone belone
E : Garfish
T : Hornhecht
F : Aiguille / Orphie
Kendetegn
Hornfisken har en næsten cylindrisk, meget slank krop, som
er usædvanlig langstrakt. De hornagtige kæber er ualmindelig lange
og nærmest omdannet til et næb. Underkæben er altid noget længere
end overkæben og har en rødlig tone. Hele næbet er besat med små
spidse tænder. Ryggen er mørkeblå, næsten sort. Fra ryggen ændrer
farven sig ned ad siderne fra det blågrønne over sartgrøn til
bugens perlemorsskinnende hvide. Benene er grønne. Kødet er hvidt
og fast med en sødlig smag, lidt tørt, fedest om efteråret.
Hornfisken er en glimrende svømmer, der ofte springer op af vandet,
når den bliver jaget af tun eller marsvin.
Størrelse
Der er ingen mindstemål for hornfisk. Gennemsnitslængden ved en
alder af 5-6 år er 70-90 cm. Hornfisken angives at kunne blive 18
år gammel. Ved slutningen af det første leveår er hornfisken 25-30
cm. Ved slutningen af det andet år er den 40-50 cm.
Levested
Hornfisken er en stimefisk, som lever fritsvømmende nær
vandoverfladen. Stimerne ankommer fra det østlige Atlanterhav til
De Britiske Øer i marts-april.
Føde
Hornfisken jager sin føde om dagen, da den er afhængig af
sit syn. Dens føde består af småsild, brisling, tobis og
hundestejler samt en del hvirvelløse dyr, især krebsdyr.
Kønsmodning
Hornfisken er kønsmoden efter andet år og måler ca. 45 cm. Den
gyder i maj-juni, men der kan findes gydemodne individer helt til
september. Gydningen finder sted på lavt vand i bændeltangområdet.
Hornfisken gyder 1.000-35.000 æg afhængigt af fiskens
størrelse.
Sæson
Hornfisken ankommer til Nordsøen, Kattegat og Bælterne i
april-maj og forlader farvandene igen om efter-året.
Fangstmetoder
Hornfisk fanges mest i bundgarn og med flydende
krogliner.
Udnyttelse
Hel, udskåret, filet.
Tilberedning
Stegt, grillet, kogt, dampet, ovnstegt,
mikroovntilberedt.
Næringsværdier pr. 100 g
Energi 466 kJ
Protein 21,4 g
Kulhydrat 0,0 g
Fedt 2,7 g
Interessante vinkler
Hornfisk er kendt for sine grønne ben, som skyldes et ufarligt
stof, som hedder vivianit (en jernfosfatforbindelse), men også for
at springe op af vandet, når man fanger den på krog.
Hornfisken blev valgt til Årets Pinsefisk 2004. Læs mere her.