Hvilling
Fangstområde: Nord-østlige Atlanterhav, Østersøen
Merlangius merlangus
E: Whiting
T: Wittling
F: Merlan
Kendetegn
Hvillingen har overbid, mangler skægtråd og har en sort plet ved
roden af brystfinnen. Grundfarven er lergrå til brun. Ryggen er
tydelig mørkere end siderne. Bugen er hvid. Finnerne er lyse ved
roden og bliver mørkere hen mod randen, bug- og brystfinnerne har
et gulligt skær. Fiskens farverigdom forsvinder hurtigt efter
fangst. Kødet er hvidt, noget blødt og løst, men fint og
sødligt.
Størrelse
Mindstemålet er 23 cm. I Nordsøen bliver den sjældent over
40 cm, ved Island 40-50 cm, max. 70 cm.
Størrelsesklasser (kg/fisk)
størrelse 1: 0,5 og derover
størrelse 2: fra 0,35 til under 0,5
størrelse 3: fra 0,25 til under 0,35
størrelse 4: fra 0,11 til under 0,25
Levested
Hvillingen kan fanges fra det nordlige Norge over Island,
ned til Skotland og videre ned til det nordlige Spanien, samt i
Nordsøen, i Kattegat og Skagerrak. Den findes på alle dybder til
200 meter, ofte tæt ved kysten.
Føde
Hvillingen lever af fisk som småsild, tobis, sperling, og
af skaldyr som rejer og svømmekrabber.
Kønsmodning
Hvillingen gyder, når den er 3-4 år gammel. Gydeperioden
strækker sig fra januar til september og finder sted på 30-100 m
vand.
Sæson
Hvilling må fanges hele året. August og september anses
for at være den fiskerimæssigt bedste tid.
Fangstmetoder
Hvillingen fanges i bundtrawl, med snurrevod eller som
bifangst i silde- og rejetrawl.
Udnyttelse
Hel, udskåret, filet.
Tilberedning
Stegt, grillet, kogt, dampet, ovnstegt, mikroovntilberedt,
friturestegt, røget, saltet og tørret.
Næringsværdier pr. 100 g
Energi 334 kJ
Protein 18,3 g
Kulhydrat 0,0 g
Fedt 0,6 g
Interessante vinkler
Hvillingen er en lille slægtning til torsken. Ynglen lever ofte
under de røde brandgobler, beskyttet af de giftige tråde.