Kammusling

Fangstområde: Nord-østlige Atlanterhav

Pecten maximus
E : Queen scallop
T : Kammuschel
F : Coquille Saint-Jacques

Kendetegn
Kammuslingen er flad og kredsrund. Den ene skal er som regel helt flad, og den anden er hvælvet. På hver side af bukkelen er skallerne trukket ud i et par trekantede skalører. Muslingen har én stor lukkemuskel, der er hæftet midt på skallernes indersider. Langs kapperanden sidder der talrige tentakler (føletråde) med følesans og 30-40 øjne. De fleste kammuslinger er kraftigt farvede, ofte med rødlige, brune og gule skaller.

Størrelse
Mindstemål i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat er 10 cm.

Levested
Kammuslingen ligger på bunden med den højre skal nedad. Normalt er skallerne åbne. Den er udbredt langs hele Vesteuropas kyst ud til 100 meters dybde. Den er ikke særlig almindelig i den østlige del af Nordsøen og sjælden i Kattegat. Vest for De Britiske Øer og længere sydpå er den talrig.

Føde
Kammuslingen lever af mikroskopisk plankton.

Kønsmodning
Kammuslingen gyder sæd og æg ud i vandet, hvor befrugtningen foregår.

Sygdomme og parasitter
Skaldyrsforgiftning (PSP, DSP).
Se kapitlet "Sygdomme og parasitter" side 21 og 22.

Sæson
Må fanges hele året.

Fangstmetoder
Fanges med skraberedskaber.

Udnyttelse
Varierer fra udnyttelse af hele kroppen (Japan) til lukkemuskel og rogn (Europa) til kun lukkemuskel (USA).

Tilberedning
Dampet, kogt, stegt, grillet, friturestegt, marineret, røget.

Næringsværdier pr. 100 g
Ingen tilgængelige oplysninger.

Interessante vinkler
Når kammuslingen bliver overfaldet af en søstjerne, kan den undvige ved at sætte af i et overraskende spring. Dette spring fremkommer ved, at kammuslingen klapper skallerne i med den meget kraftige lukkemuskel; derved kan den frembringe en "jet-strøm" af vand, som sender den afsted i spring på en halv til en hel meter. Fortsætter den med at klappe med skallerne, kan den "flyve" gennem vandet. Den kan styre ved at ændre på åbningen mellem kapperandene. Kammuslingens skaller er blevet anvendt til smykker og skåle og kopierede til brug ved udsmykning.