Krebs
Fangstområde: Ferskvand, Opdræt
Potamobius astacus
E : Crayfish
T : Flusskrebs
F : Ecrevisse
Kendetegn
Krebsen består af hoved, forkrop og bagkrop. Hoved og
forkrop er vokset sammen og kaldes i daglig tale for "kroppen",
bagkroppen kaldes "halen". Halen består af 7 bevægelige led,
hvorigennem tarmen løber. Halen ender i en svømmevifte, som består
af fem vifteplader. Hankrebsen er større end hunkrebsen, til
gengæld er hunnens hale bredere end hannens. Øjnene er
kortstilkede. Farven er brunlig eller blålig, sjældent rød. Krebsen
er fedest og mest velsmagende i de første efterårsmåneder. Kødet er
blegt, fast og meget velsmagende.
Størrelse
Mindstemålet er 90 mm fuld længde. Hunkrebs bliver op til
12 cm (80-85 g). Hannerne op til 16 cm (150 g). Krebs længere end
12 cm er praktisk talt altid hanner.
Levested
Krebsen lever i rene, iltrige småvande som søer, damme,
mergel- og tørvegrave, hvor bunden er fast uden tæt vegetation. Den
foretrækker stejle brinker, hvor den graver gange. Om dagen holder
krebsen sig skjult i de gravede gange. Om natten strejfer den rundt
efter føde.
Føde
Krebseyngel æder planter som f.eks. rodskud fra vand-ranunkel,
tusindblad og kransnål. De større krebs æder fluelarver, snegle,
andre krebs og fiskerogn. I vinterhalv-året tager krebsen ikke føde
til sig.
Kønsmodning
I Nordeuropa bliver krebsen kønsmoden i 4-7 års alderen
(7-8 cm). Hannens parringsorganer vokser og bliver til løse nøgler
af lange, hvide rør, som sidder på rygsiden ved overgangen mellem
krop og hale. Den parrer sig i september-november. Hunnen kastes om
på ryggen, og hannen afsætter slimkapsler med sæd nær æggelederens
udmunding. Hunnen bærer de 50-350 æg under bagkroppen i et halvt
år.
Sygdomme og parasitter
Krebseigler, porcelænssygdom, klokkedyr,
brandpletsyge,
gulpletsyge, krebsepest, ikter.
Sæson
Hunkrebs er fredet fra 1. oktober-31. juli. Hankrebs er
fredet fra 1. oktober-31. marts.
Fangstmetoder
Fiskes med krebsebure, krebseruser eller brikker med frisk
agn. Fiskes om natten.
Udnyttelse
Hel, haler.
Tilberedning
Kogt, stegt, grillet, friturestegt, marineret, som
konserves.
Næringsværdier pr. 100 g
Energi 288 kJ
Protein 14,6 g
Kulhydrat 1,2 g
Fedt 0,5 g
Interessante vinkler
Kaldes også flodkrebs. Krebsens farve er betinget af
samspillet mellem rødt og blåt pigment; det røde pigment er
varmebestandigt, mens det blå pigment ødelægges ved opvarmning -
dette er forklaringen på, at krebs bliver røde ved kogning.
Hannernes kønsorganer kan, når de er opsvulmet, minde om orm og har
været medvirkende til den opfattelse, at krebs ikke bør spises i
måneder med "r" i, da de i disse måneder er befængt med "orm".