Laks
Fangstområde: Opdræt, Østersøen
Salmo salar
E: Salmon
T: Lachs
F: Saumon
Kendetegn
Kendes fra havørred på den mere slanke kropsform og tyndere
halerod. Antallet af skæl talt fra fedtfinnen skråt ned mod
sidelinien (inkl. sideliniens skæl) er 11-15, almindeligvis 12-14.
Under udvandringen til havet ændres farven. De gråblå pletter på
siden forsvinder, ryggen bliver mørk, siderne sølvglinsende
(blanklaks). Når laksen vandrer op i fersk-vand, ændres den fra
blanklaks til "farvet" laks, huden bliver sej og tyk. Hannerne får
krog på underkæben. Kødet er rosa, fast og saftigt med en meget
karakteristisk smag.
Størrelse
Mindstemål er 60 cm. Hanlaksen bliver sjældent over 150 cm (36
kg.). Hunnerne sjældent over 120 cm (20 kg). Laksen vokser langsomt
i ferskvand, og når den er 10-15 cm lang, vandrer den til havet.
Efter 1 år i havet måler den 50-65 cm (1,5-3,5 kg), efter 2 år
70-90 cm (mellemlaks)(4-8 kg), efter 3 år 90-105 cm (8-13 kg).
Almindelig alder for laks er 4-6 år, sjældent 10 år.
Levested
Laksen opholder sig 1-5 år i ferskvand, hvorefter den
søger ud til havet. I havet vandrer laksen vidt omkring som
fritsvømmende rovfisk i de øvre vandlag. De store laks kommer fra
havet ind til kysterne på gydevandring i maj måned og de mindre
lidt senere. Laksen vandrer op til fødestedet for at gyde - fed og
i god kondition. Under denne vandring, og indtil gydningen er
overstået, æder laksen næsten ingenting. Laksen taber 30-40 % af
vægten, efter den har forladt havet. De laks, som overlever
gydningen og når tilbage til havet igen, kommer sig hurtigt.
Føde
I havbrug fodres laksen med specialfoder fremstillet af
fiskemel. I ferskvand lever laksen af vandinsekter. I saltvand
lever den vilde laks af krebsdyr, hundestejler, sildefisk og
tobis.
Kønsmodning
Efter 1-5 år i saltvand anlægger laksen parringsdragt
under opvandringen til gydepladserne i juli-november. Deres store
fedtreserver forbrændes til energi, der anvendes til at opbygge
kønsprodukter. Gydningen foregår i frisk strøm på 0,3 til 3 meters
dybde. De gyder ca. 8.000-26.000 æg.
Æglægningen kan vare 2 uger. Den udgydte laks er stærkt medtaget.
Kun 4-6% når at gyde 2. gang og måske kun så lidt som 1 promille 3.
gang.
Sæson
Laks i yngledragt er overalt fredet fra 16. november til
15. januar. I Ringkøbing, Nissum og Stadil fjorde er nedfaldslaks
totalfredet.
Fangstmetoder
Havbrug, hvor lakseyngel opdrættes, er i dag den største
kilde til forsyning af konsummarkedet med laks. Den vilde laks
fanges mest under dens vandringer langs kysterne. Den vilde laks
fanges med drivgarn. I området omkring Bornholm benyttes
kilometerlange flydende langliner (lakselænker) agnet med sild. I
Norge og Sverige anvendes en særlig flydende rusetype,
kilenoten.
Udnyttelse
Hel, udskåret, filet, rogn.
Tilberedning
Dampet, kogt, stegt, grillet, friturestegt, mikroovntilberedt,
ovnstegt, gravad, røget, marineret, saltet, tørret og som
konserves. Lakserogn spises også frisk.
Næringsværdier pr. 100 g
Energi 769 kJ
Protein 18,4 g
Kulhydrat 0,0 g
Fedt 12,0 g
Interessante vinkler
Den vilde laks har været i stærk tilbagegang. Ved
udsætninger i Europas floder og elve håber man at kunne ophjælpe
bestanden, så den vilde laks vil blive bevaret - ellers vil den
blive udryddet. Nedfaldslaks er den vilde laks, som efter gydningen
i ferskvand søger tilbage til havet. Fra gamle dage - for hundrede
år siden - stammer beretningen om, at tjenestefolkene på gårde, der
havde adgang til lakse- eller ørredåer, betingede sig, at der kun
blev serveret laks to gange om ugen.