Languster
Fangstområde: Nord-østlige Atlanterhav
Palinurus vulgaris
E: Spiny lobster
T: Languste
F: Langouste
Kendetegn
Langusteren er næsten lige så stor som hummeren, men
udseendet er meget anderledes. Langusteren har ingen klosakse.
Følehornene er meget lange. Brystskjoldet er meget tornet med grove
hår. Rygskjoldet er vokset sammen med den del af hovedet, som
ligger foran mund-åbningen. Farven er brunlig, halen er gulplettet.
Kødet er hvidt og delikat.
Størrelse
Alm. længde er 30-40 cm (2-4 kg). Den bliver højst 50 cm
lang.
Levested
Langusteren findes ikke i vore farvande, men i
størstedelen af Middelhavet og langs Europas vestkyst, nordpå i Den
engelske Kanal samt i beskedent antal langs den sydlige del af
Norges vestkyst. Om foråret går langusteren ind nær kysterne og
søger klippefulde eller stenede pladser, hvor der er rigeligt med
tangvækster. Langusteren lever på klippegrund på 50-100 meters
dybde, om vinteren dybere.
Føde
Langusteren lever især af snegle og muslinger.
Kønsmodning
Fra september til november avles ca. 100.000 meget små koralrøde
æg. Hunnen bærer æggene, fæstnet under halen, hele vinteren. Efter
ca. et halvt år, når æggene er blevet lidt større, løsnes de fra
halen og overlades til sig selv. Efter yderligere ca. 20 dage
klækkes æggene. Larverne (bladkrebs) lever den første tid pelagisk
(frit-svømmende), først efter flere hudskift bliver de
bunddyr.
Sæson
Fanges ikke i Danmark.
Fangstmetoder
Fiskes i tejner.
Udnyttelse
Hel, halen
Tilberedning
Kogt, stegt, grillet, marineret.
Næringsværdier pr. 100 g
Ingen tilgængelige oplysninger.
Interessante vinkler
Langusterens larve er helt forskellig fra det voksne dyr,
og i mange år troede man, at larven var et selvstændigt dyr.
Larverne kaldes bladkrebs eller phyllosomer. Langusteren kan bruge
sine lange følehorn som våben ved at piske dem kraftigt fra side
til side. Den kan frembringe en knirkende lyd ved at gnide det
kraftige skaft på følehornene mod et udhæng på hovedets midte.