• Fangstområder
• Sæsonguide
• Gode fiskekogebøger

Makrel

Fangstområde: Nord-østlige Atlanterhav, Østersøen

Scomber scombrus
E: Mackerel
T: Makrele
F: Maquereau

Kendetegn
Makrellens krop er strømliniet og torpedoformet. Den har en stærkt tilspidset halerod og en dybt indskåret halefinne. Den første rygfinne kan trækkes næsten helt ind i en hudfold. Foran gatfinnen sidder en kort, skarp pig. Ryggens grønblå grundfarve brydes af talrige, uregel-mæssige mørke bånd, der strækker sig ned til sidelinien. Den grønblå farve forsvinder hurtigt efter fiskens død og erstattes af en ren blå-blåsort farve. Siderne har perle-morsglans ofte med en rosa tone. Bugsiden er helt hvid. Kødet er brunligt, har en god smag og struktur. Pga. det høje fedtindhold vil kødet dog hurtigt harske.

Størrelse
Mindstemål i Nordsøen = 30 cm. I Skagerrak og Kattegat = 20 cm. Makrellen bliver normalt 30-40 cm lang, maximalt 50 cm og vejer sjældent over 1 kg.

Størrelsesklasser (kg pr. fisk)
størrelse 1: 0,5 og derover
størrelse 2: fra 0,2 til under 0,5
størrelse 3: fra 0,1 til under 0,2 (fra 0,08 til under 0,2: makrel fra Middelhavet)

Størrelsesklasser (stk. pr. 25 kg)
størrelse 1: 50 eller derunder
størrelse 2: fra 51 til 125
størrelse 3: fra 126 til 250 (fra 126 til 325: makrel fra Middelhavet)

Levested
Makrellen er en pelagisk (fritsvømmende) stimefisk. Den er en meget hurtig svømmer, som færdes nær overfladen. Makrellen er vidt udbredt - langs Nordamerikas østkyst, rundt om Island, fra Nordkap til Atlanterhavets spanske og portugisiske kyster samt i Middelhavet og i Østersøen, hvor den undertiden trænger helt op til Finland.
En betydelig mængde overvintrer nær bunden i 400-600 meters dybde i den nordlige Nordsø og Skagerrak samt syd og vest for De Britiske Øer. Under overvintringen tager den næsten ingen næring til sig. Først om foråret begynder den atter at æde.
I april-maj trækker makrellen ind mod kystnære vandmasser, hvor overfladevandet er mindre salt samt 11-14°C. I august-september, når makrellen har spist sig fed, trækker den væk fra kysterne.

Føde
Om foråret æder makrellen planktondyr som vingesnegle, vandlopper og fiskeæg. Efter gydningen æder den sig fed i småsild, brisling og tobis.

Kønsmodning
Makrellen bliver kønsmoden i 3 års alderen, den er da ca. 30 cm. Gydningen foregår ved overfladen. Makrellen gyder mellem 200.000-450.000 æg. Gydningen foregår allerede i marts-april i Middelhavet. Ved Sydengland, Nordfrankrig og i Nordsøen begynder gydningen i maj-juni, og først i juni-juli gydes der i det østlige Skagerrak og Kattegat. Ynglen søger væk fra kysterne om efteråret. Allerede efter et år er ynglen blevet 21 cm lang. Efter gydningen spredes de voksne makreller i småstimer.

Sæson
Makrel må fanges hele året. Den er dog bedst, når den er fedest i sensommeren og efteråret.

Fangstmetoder
Drivgarn, not, dørg, bundgarn.

Udnyttelse
Hel, filet.

Tilberedning
Røget, stegt, grillet, ovnstegt, mikroovntilberedt, som konserves.

Næringsværdier pr. 100 g
Energi 1048 kJ
Protein 19,6 g
Kulhydrat 0,0 g
Fedt 18,8 g (Fedt kan variere mellem 10,5-24,2 g)

Interessante vinkler
En ammestuehistorie siger, at makrellen æder mennesker, at den gør sig til gode med lig, der driver omkring i vandskorpen. Det er naturligvis en påstand, som intet har på sig. Makrellens legems-temperatur er noget højere end temperaturen i det omliggende vand. Når makrelblod én gang er tørret ind i tøj, er det meget vanskeligt at fjerne igen.