Pighvar
Fangstområde: Nord-østlige Atlanterhav
Psetta maxima
E: Turbot
T: Steinbutt
F: Turbot
Kendetegn
Pighvarrens krop er næsten cirkulær. Øjensiden er uden
skæl, men med store benknuder. Den er venstrevendt. Farven varierer
fra grå til brunlig, blindsiden er hvid. Den meget store mund er
tæt besat af spidse tænder. Kødet er hvidt, fast og meget
velsmagende.
Størrelse
Mindstemål er 30 cm. Almindeligvis bliver pighvarren 50-60 cm lang,
max. ca. 1 meter (10-15 kg).
Levested
Pighvarren lever på 20-70 meters dybde, på sandet, stenet
eller blandet bund.
Føde
Pighvarren æder især andre bunddyr, men også større
krebsdyr, småfisk og muslinger.
Kønsmodning
I Østersøen er væksten langsom, hannerne bliver kønsmodne
ved ca. 15 cm's længde, hunnerne ved 20 cm, de er da ca. 5 år
gamle. Pighvarrren gyder i april-august på 10-40 meters dybde.
Hunnen gyder 10-15 millioner æg.
Sæson
Pighvarren må fanges hele året med undtagelse af fredning
i underområderne 22 samt 24-26 fra 1. juni-31. juli. Se
"Underområder" side 109.
Fangstmetoder
Garn, som bifangst ved trawl, snurrevod og
langlinefiskeri, i de senere år er opdræt af pighvar vundet
frem.
Udnyttelse
Hel, flået, filet.
Tilberedning
Stegt, grillet, kogt, dampet, mikroovntilberedt,
ovn-stegt.
Næringsværdier pr. 100 g
Energi 389 kJ
Protein 16,4 g
Kulhydrat 0,0 g
Fedt 2,9 g
Interessante vinkler
Næst efter helleflynderen er pighvarren den største nordeuropæiske
fladfisk. Franske madelskere kalder den "havets fasan".
Pighvarhannerne er overalt i stærkt overtal. Pighvarren er ingen
steder særlig talrig, men er en højt betalt bifangst. Der er, med
held, udsat pighvarrer ved New Zealand. En udsætning i Det Kaspiske
Hav er derimod ikke lykkedes.