Sild
Fangstområde: Nord-østlige Atlanterhav, Østersøen
Clupea harengus
E : Herring
T : Hering
F : Hareng
Kendetegn
Alle racer sild har 3 fælles kendetegn; gællelågene er
glatte, bugfinnerne er fæstnet længere tilbage end rygfinnens
forreste kant, og bugens skæl er uden torne. Hele kroppen er dækket
af skæl, der let falder af. I vore farvande kan silden let
forveksles med brislingen. Hos brislingen er bugfinnerne imidlertid
fæstnet enten lige under eller foran rygfinnens forreste kant. Den
friskfangede sild har en særdeles smuk farve. Gulgrønne og blåsorte
farveceller giver ryggen en mørk, blågrøn tone. Efter fiskens død
taber farverne hurtigt deres intensitet. "Matjes" er sild, hvis
kønsorganer endnu ikke er udviklet i indeværende sæson. Kvaliteten
af kønsmodne sild er bedst, inden silden skal til at gyde. Kødet er
fast, lyst og meget fedtholdigt, en god spisefisk.
Størrelse
Mindstemålet er i Nordsøen 20 cm, og i Skagerrak og
Kattegat 18 cm. Fedsild er 20-30 cm. De kønsmodne sild er 30-37 cm.
Den islandske sild bliver på størrelse med de største norske
sild.
Vægtklasser (kg pr. fisk)
størrelse 1: 0,25 og derover
størrelse 2: fra 0,125 til under 0,25
størrelse 3: fra 0.085 til under 0,125
størrelse 4: fra 0,05 til under 0.085
størrelse 5: fra 0,031 til under 0,05 for sild fra Østersøen
Antal stk. pr. kg
størrelse 1: 4 eller derunder
størrelse 2: fra 5 til 8
størrelse 3: fra 9 til 11
størrelse 4: fra 12 til 20
størrelse 5: fra 12 til 32 for sild fra Østersøen
Levested
Silden er opdelt i stammer mht. størrelse, vækst, gydetid og
vandringsveje. De vigtigste store sildestammer er Hvidehavssilden,
Murmansk-silden, den vintergydende norske sild, Nordsøens
efterårsgyder og den baltiske sild. Nogle sild foretager store
vandringer, andre er mere standfaste. Mest betydningsfuld er den
vintergydende norske sild. I vintermånederne kommer storsilden ind
fra Norskehavet til den norske vestkyst. Silden er moden med rogn
og mælk, der endnu er fast. Umiddelbart efter ankomsten bliver den
gydemoden med rendende, løs rogn og mælk. Når silden gyder i
foråret, kaldes den vårsild, gyder den om efteråret, kaldes den
høstsild.
Føde
Silden æder om dagen, fordi den er afhængig af synet. Den
voksne sild æder planktondyr, især vandlopper, lyskrebs og
vingesnegle. I Nordsøen er tobislarver en vigtig føde. Sildeynglen
æder mikroskopiske planktonalger og krebsdyrlarver.
Kønsmodning
Silden bliver kønsmoden 3-7 år gammel. Gydningen foregår fra
februar til april langs Norskekysten, især på 40-70 meters dybde
ved ca. 5°C. Silden gyder mellem 20.000-50.000 æg.
Sæson
Silden må fanges hele året (begrænset af fiskekvoter)
Vårsild: Forår (februar-april) Fedsild: Sommer Høstsild: Efterår
(august-oktober) Storsild: Vinter (oktober-december)
Fangstmetoder
Drivgarn, not, bundgarn, trawl. Hvis silden har ædt vingesnegle
("rødott"), må den stænges i 32 timer ved 6°C eller 9 timer ved
20°C, indtil den har tømt tarmen, da den ellers vil bugsprænges og
dermed være uegnet til saltning.
Udnyttelse
Hel, filet.
Tilberedning
Stegt, grillet, dampet, ovnstegt, mikroovntilberedt,
saltet, kold- og varmrøget, tørret, marineret.
Næringsværdier pr. 100 g:
Sild, rå
Energi 784 kJ
Protein 19,3 g
Kulhydrat 0,0 g
Fedt 12,0 g (fedt kan variere mellem 3-30 g)
Interessante vinkler
Ved Norge gyder silden formentlig 1-3 millioner tons æg
årligt. Hvert æg er 1,2-1,5 mm stort. Olaus Magnus beretter i 1555,
at silden stod så tæt i Øresund, at en lanse blev stående opret,
hvis man stak den ned i stimen. Når havet "koger" af millioner af
små bobler, er det tegn på, at en sildestime er ved at hæve
sig.