Stenbider (Kvabso)
Fangstområde: Nord-østlige Atlanterhav, Østersøen
Cyclopterus lumpus
E : Lumpfish / Lumpsucker
T : Seehase
F : Lompe / Lièvre de mer
Kendetegn
Stenbideren mangler skæl og er som regel ret slimet.
Bugfinnerne er omdannede til en sugeskive. Den forreste rygfinne er
skjult af en tyk hudkam. Huden er besat med små benknuder og rækker
af store døve torne. Hunnens rygkam er større end hannens, mens
brystfinnerne er mindre. Stenbiderhannen er gråblå på ryggen og
rødgul på undersiden, kvabsoen er derimod mere gråbrun og hvidlig
på undersiden og har ofte en grønlig farvetone. Kødet er løst og
geléagtigt.
Størrelse
Hanstenbideren bliver ca. 30 cm, kvabsoen bliver ca. 50 cm. Der er
ingen mindstemål for stenbider.
Levested
Stenbideren lever på hård stenet bund i 20-200 meters
dybde. Udbredelsen strækker sig fra Østersøen til hele Nordatlanten
samt Grønland og Canada.
Føde
Stenbideren æder krebsdyr, mindre fisk og gopler.
Kønsmodning
Stenbiderne samles på helt lavt vand i februar-maj, hvor
kvabsoen afsætter 200.000 rødgule, senere grønlige æg. Hannen
vogter over æggene, til de klækkes.
Sæson
Tidligt forår: februar-april.
Fangstmetoder
Bifangst i bundgarn og sættegarn.
Udnyttelse
Hel, filet. Rogn og mælk.
Tilberedning
Stegt, ovnstegt, dampet, kogt, mikroovntilberedt, røget.
Rogn anvendes til dansk kaviar.
Næringsværdier pr. 100 g
Energi 706 kJ
Protein 9,8 g
Kulhydrat 0,0 g
Fedt 14,2 g
Interessante vinkler
En hunstenbider kaldes "kvabso." Æggene udgør mellem
20-30% af kvabsoens totale vægt og udnyttes til kaviarprodukter. I
Danmark er det kun tilladt at sælge stenbideræg og støræg som
kaviar.