Torsk
Fangstområde: Nord-østlige Atlanterhav, Østersøen
Gadus Morhua
E : Cod
T : Dorsch / Kabeljau
F : Cabillaud / Morue
Kendetegn
Torsken har overbid, en kraftig skægtråd og lys sidelinie.
Farven varierer meget; torsk, der holder til i tangzonen og på
klippebund, er røde og brune (rødtorsk), i ålegræs er de
grønbrogede (græstorsk), og på sandbund og dybere vand er de
lysegrå (sandtorsk). Kødet er hvidt med store flager, mørt og
saftigt.
Størrelse
Mindstemålet for torsk er i Nordsøen og Skagerrak 40 cm. I
Kattegat, Østersøen og Bælterne er mindstemålet 35 cm.
Torsken kan blive op til 110 cm lang og veje 15 kg. I sjældne
tilfælde kan den blive over 150 cm og veje op til 40 kg.
Store torsk kaldes "Kabliau" og vejer over ca. 4,5 kg.
Størrelsesklasser (kg pr. fisk)
størrelse 1: 7 og derover
størrelse 2: fra 4 til under 7
størrelse 3: fra 2 til under 4
størrelse 4: fra 1 til under 2
størrelse 5: fra 0,3 til under 1
Levested
Torskebestanden i Nordsøen udgør en af verdens seks store
torskestammer. De øvrige er Newfoundlands- torsken, den grønlandske
torsk, den islandske torsk, torsken ved Lofoten og i Barentshavet
samt Østersø-torsken. Torskens levevis, dens vandringer,
vækstforhold og gydetid er forskellig fra sted til sted. De
nordlige torsk foretager vidtstrakte vandringer på op mod 1.000 km
i forbindelse med gydningen, mens Nordsø-torsken er forholdsvis
stationær. Selv om torsken ikke er nogen stimefisk, forekommer den
dog ofte i meget stor tæthed, nemlig hvor der er godt med føde og i
forbindelse med gyde-perioder. Torsken færdes normalt nær bunden,
men kan dog også optræde fritsvømmende, både ved kysten og til havs
over stor dybde. Helt inde ved kysten lever de små torsk. I stenrev
og vrag ude på dybt vand findes de største og ældste torsk.
Føde
Torsken er en udpræget rovfisk. Den lever af andre fisk
som f.eks. sild, lodde og tobis, men også af muslinger, krebsdyr,
orme og søpindsvin. Torskens kød bliver løsere, når den spiser
meget. Om vinteren og i gydeperioderne er fødebehovet stærkt
nedsat.
Kønsmodning
Torsk, som har udbredte vandringsmønstre, bliver først kønsmodne,
når de er mellem 6-15 år gamle, de fleste ved 8-12 år ved en længde
på 70-100 cm. Kysttorsken vokser hurtigt og bliver kønsmoden
allerede ved 2 års alderen i Danmark og ved 4-6 års alderen ved
Vestnorge. De fleste bestande gyder om foråret og opsøger da
vandmasser med en temperatur på 4-6°C. Ægantallet er afhængig af
hunnens størrelse: 500.000-5 millioner. Afhængig af temperaturen
klækkes æggene efter 2-4 uger. Ynglens væksthastighed er afhængig
af temperaturen, bestandens tæthed, og hvor meget føde der er samt
hvilken.
Sæson
En gammel fingerregel sagde, at alle måneder hvor "r"
indgik, var sæson for torsk. Denne påstand skyldes til dels, at
opbevaringsmetoderne i de varme måneder var utilstrækkelig. Men
selvfølgelig er torsken også mere løs i og efter gydeperioden. I
dag er det mere EU's fiskekvoter, som bestemmer, hvor og hvornår
der må fiskes torsk. Torsken må fanges hele året.
Fangstmetoder
Torsk fiskes med trawl, snurrevod, sættegarn, drivgarn,
snurpenot og liner. Kysttorsk fiskes med torskeruser og
bundgarn.
Udnyttelse Torsken har en periode af dødsstivhed, som først opløses
2 døgn efter fangsten, hvis fisken ises godt. Hel, udskåret, filet.
Af indmaden udnyttes rognen (bukserne) som fersk, kogt, røget og
konserves, og leveren udnyttes som fersk, røget og konserves.
Tilberedning
Kogt, dampet, stegt, grillet, friturestegt, ovnstegt,
mikroovntilberedt, saltet, tørret, røget.
Næringsværdier pr. 100g
Torskefilet, rå
Energi: 349 kJ
Protein: 19,2 g
Kulhydrat: 0,0 g
Fedt: 0,6 g
Torskerogn, rå
Energi: 569 kJ
Protein: 23,9 g
Kulhydrat: 1,5 g
Fedt: 3,6 g
Torskelever, rå
Energi: 2634 kJ
Protein: 5,1 g
Kulhydrat: 1,0 g
Fedt: 66,6 g
Interessante vinkler
Navnet torsk betyder oprindeligt "tørfisk". Tørring af
torsk har siden vikingetiden været en vigtig konserveringsmetode.
Torskens skægtråd er besat med "smagsløg"; når torsken berører
havbunden, kan den smage, om der er noget spiseligt i nærheden. I
1911 var gennemsnitsprisen på torsk 19 øre/kg.