Tunge
Fangstområde: Nord-østlige Atlanterhav, Østersøen
Solea solea
E : Dover sole
T : Seezunge
F : Sole
Kendetegn
Tungen er let kendelig på sit overbid og sin langstrakte
krop. Brystfinnerne er veludviklede. Blindsidens næsebor er små og
sidder langt fra hinanden. Kødet er fast og hvidt.
Størrelse
Mindstemålet i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat er 24 cm.
Mindstemålet i Østersøen, Bælterne og Øresund er 24,5 cm. Tungen
bliver almindeligvis 30-40 cm lang og vejer ca. 320 g, når den er
4-8 år gammel. Max. længde er ca. 60 cm og vægt ca. 3 kg. Tunger
kan blive over 20 år gamle.
Størrelsesklasser (kg pr. fisk)
størrelse 1: 0,5 og derover
størrelse 2: fra 0,33 til under 0,5
størrelse 3: fra 0,25 til under 0,33
størrelse 4: fra 0,17 til under 0,25
størrelse 5: fra 0,12 til under 0,17
Levested
Tungen træffes oftest på 10-60 meters dybde, på en
mudderblandet sand- eller blødbund. Tungen er et natdyr, om dagen
lever den mest nedgravet.
Føde
Tungen æder tyndskallede muslinger, børsteorm, små krebsdyr og en
smule yngel af kutling og tobis.
Kønsmodning
Tungen er kønsmoden ved 25-30 cm's længde og 3-5 år gammel.
Gydeperioden er april-juni i den sydlige Nordsø samt spredt i
Skagerrak og Kattegat. Gydningen foregår ved 6-12°C. De gyder
100.000-150.000 æg.
Sæson
Tunge må fanges hele året. De fanges dog især i
gydeperioden fra april til juni.
Fangstmetoder
Tunge fiskes med tungetrawl og snurrevod samt i tungegarn
og som bifangst i rødspættegarn.
Udnyttelse
Hel, flået, filet.
Tilberedning
Stegt, grillet, dampet, ovnstegt, mikroovntilberedt.
Næringsværdier pr. 100 g
Energi 360 kJ
Protein 18,7 g
Kulhydrat 0,0 g
Fedt 1,1 g
Interessante vinkler
Tunge går også under navnet "Søtunge". Tungen kan let
forveksles med sandtungen, der er udbredt fra Kanalen til
Middelhavet. Denne art kendes på, at det forreste næsebor på
blindsiden er stort og opsvulmet. Tungen er en af verdens lækreste
fladfisk. Det fortælles, at en fransk kok i 1780 begik selvmord, da
han ved en fejl ikke fik en leverance søtunger til en vigtig
fest.