DM i fisk og skaldyr

 

DM i Fisk og Skaldyr 2012 nærmer sig
Den 20, marts 2012 blænder Danmarks Fiskehandlere op for det årlige DM i Fisk & Skaldyr under Foodexpo i Herning. Fagkonkurrencen har udviklet sig gennem de sidste år fra at være en kåring af den bedste fiskefrikadelle, til at være en gennemgribende test i udskæring, præsentation og forberedelse af færdigretter.

Masser af PR
Sidste gang vandt Dragan fra Byens Fisk og Vildt i Silkeborg titlen som Danmarks bedste fiskehandler. Dragan formåede at vække mediernes interesse og fik rigtig meget omtale i lokalepressen og i fagmedierne:
Læs artikel

Vil du være med?
Danmarks Fiskehandlere står for alt det praktiske, men du skal selvfølgelig afsætte tid til at komme til mesterskabet den 20. marts 2012 i Herning Messecenter. Her dyster du med de andre kandidater om at blive danmarksmester og om de to pladser i de nordiske mesterskaber, som i 2012 finder sted i Danmark. 
Se de danske konkurrenceregler her

Nordiske Mesterskaber
DM i Fisk og Skaldyr afholdes hvert andet år, og det er de to bedste der bliver Danmarks kandidater til de Nordiske Mesterskaber. Konkurrencen  om at blive Nordisk Mester går på skift mellem medlemslandene. Sidste gang fandt de Nordiske Mesterskaber sted i Lillehammer i Norge, og i 2012 bliver Danmark arena for mesterskaberne.

Deltagerne fra Danmark i 2010 Dragan SLjivic fra Byens Fisk og Vildt og Mette Hansen fra Fiskemanden i Køge. De fik henholdsvis sølv og en 4. plads. Et stort tillykke til begge.
Læs mere om NM 2010 her.